När jag lyssnar på denna låten av Rasmus Seebach får den mig alltid att tänka på mina syskon:-) Hur vi som yngre (o även äldre för den delen) bråkat, tjafsat som syskon gör i allmänhet. Precis som i texten så vet jag att människor kommer och går i mitt liv men att min kärlek till mina syskon alltid kommer att finnas kvar vad som än händer.
Guderne skal vide, vi har kaldt hinanden lidt af hvert
Med et temperament som dit og mit, kan
det nogle gange være svært
Jeg går mod mit barndomshjem, ned ad gaden som jeg kender så godt
Engang var det hele verden, pludselig virker alting så småt
Og selvom vi har skændtes og skabt os,
Dumme ting har bragt os langt fra hinanden, yeah
Og vi kan blive ved med at kæmpe og nogle gange glemme det,
Men ved du inderst inde at
Hey, du kan se dybt i mine øjne, selvom jeg ik' siger det ofte nok
Du kan se, at jeg altid står lige her til mit hjerte siger stop
Mennesker kommer og går, men du vil altid være midt i mit liv
Jeg vil elske dig for evigt og hvis du nogensinde var i tvivl.
Vi har travlt til hver dag og lever vidt forskellige liv
Og der kan gå flere uger, hvor jeg glemmer at ringe eller at skrive
Men, nu hvor vi er samlet her, er det som om der ikke er gået en dag
Jeg ved, at lige meget hvor jeg ender henne
Vil du altid tage mig tilbage
Og selvom vi har skændtes og skabt os,
Dumme ting vi har bragt os lang fra hinanden, yeah
Og vi kan blive ved med at kæmpe
Og nogle gange glemme det, men ved du inderst inde at
Glem alt det jeg sagde til dig, det var bare ord
Og lige meget hvor i verden du er, så er det der jeg bor
Ser du verden er så stor, at det så nemt at fare vild
Men når jeg ser på dig, ja så finder jeg vejen hjem igen
Du kan se det dybt i mine øjne, selvom jeg ik' siger det ofte nok
Du kan se at jeg altid står lige her til mit hjerte siger stop